FAQ
Hvornår kan man forvente svar på sin ansøgning?
Ansøgningerne kan forventes behandlet og besvaret medio december samme år, som ansøgningen indsendes. Ansøgningerne vurderes først efter ansøgningsperiodens udløb.
Hvornår kan man forvente at modtage en tildelt donation?
Udlodningerne foretages som udgangspunkt senest ultimo januar det følgende år.
Kan jeg søge hos fonden samtidig med, at der søges hos andre fonde?
Ja, fonden indgår gerne i projekter, som finansieres af flere fonde.
Vil fonden på forhånd vurdere, om det vil være relevant for mig/mit projekt at søge?
Som udgangspunkt tager fonden ikke stilling til potentielle ansøgninger. Det er således kun ansøgninger, der er indsendt via ansøgningsmodulet på fondens hjemmeside inden for ansøgningsperioden, der vil blive vurderet.
Skal ansøgningen være skrevet på dansk?
Fonden modtager ansøgninger på dansk og engelsk.
Kan jeg få feedback på min ansøgning?
Nej, fondens donationer eller afslag på ansøgninger begrundes ikke.
Forespørgsel vedrørende specifik ansøgning
Forespørgsler vedrørende en konkret ansøgning indsendes, ved at besvare den e-mail, modtaget som kvittering på modtagelse af ansøgningen.
Formularen på denne side kan ikke benyttes vedrørende specifikke ansøgninger eller til at indsende ansøgninger.
Generelle forespørgsler
Fonden ledes af bestyrelsen og administreres af fondsbestyreren. Ved generelle forespørgsler angående fonden og fondens arbejde eller ved presseforespørgsler bedes du/I sende os en e-mail via nedenstående formular:
